Morten Bock

Tina Dickow = Musik 2.0 ?

Morten Bock — Fri, 14 Sep 2007 19:05:39 +0100

En togtur til Odder... hvilken bedre måde at bruge tiden på end at skrive lidt på min blog fra LiveWriter.

Igår var jeg tilfældigvis lige forbi Tina Dickows nye website. Det var på mange måder en interessant oplevelse. For det første synes jeg det efterhånden er sjældent, der er nogen (musikere) der rent faktisk har et interessant website. De bruger al deres tid på at lave en MySpace profil der, lets face it, altid ligner lort, og aldrig nogensinde har noget interessant indhold ud over selve musik afspilleren (indsæt gammelt ordsprog om lort og 1 million fluer).

Men anyways, det nye TinaDickow.dk byder på kommenterbare hvad som helst. Du kan sågar gå ind i koncertkalenderen og ønske et nummer til den koncert du skal med til. Hvor 2.0 er det ikke? Og så var der også en sjov ting, som jeg ikke har set andre steder. Der var såmænd et link til en myspace side, hvor det lå en karaoke version af den seneste single. Jeg ved hun tidligere også har været flink til at offentliggøre både tekster/akkorder/tabs til sine sange for fans der har lyst til selv at kunne spille sangene. Det synes jeg er en fed måde at inddrage sine fans i sin musik på.

Det kunne måske også være en lille kommentar til debatten der på det sidste har kørt heftigt i Gaffa, om hvorvidt pladeselskaberne er en død sild? Jeg tror da i hvert fald roligt man kan sige at de gamle øgler har det med at være alt for langsomme i optrækket til at komme ud med den slags markedsføring som der er tale om her. De er traditionelt alt for bundet op i hoved og røv af jura og royalties der skal splittes 10 veje hver gang der er en der nævner den nye plades navn. Kom nu bare ud af jordhulerne og prøv noget nyt. Og nej, en MySpace lorteside er ikke nyskabende!

Nu er jeg vidst også ved at være i Odder, så nu skal jeg ud og købe en PC til min mor... se DET er nyskabende!

PS: Nu har jeg så fundet ud af ulempen ved at skrive mens man er offline... Man glemmer at uploade skidtet.. Men bedre sent end aldrig :-)

Slut med original musik

Morten Bock — Sat, 31 Mar 2007 11:08:08 +0100

Et nyligt lanceret website agiterer for en kampagne mod original musik.

Et par citater fra websitet:

"Kender du scenariet? Du har set en TVreklame der spreder budskabet: “Her er endnu en ny sanger med nye sange som du bare må høre”? Du mister pusten, bliver træt og ligeglad med alting og bliver måske sur på kæresten."
"Du kender situationen; du vil gerne en tur i byen og høre musik og så løber man ind i et orkester der spiller original musik? Du kender ikke numrene og kan derfor hverken synge med eller danse til musikken. Original musik ødelægger enhver festlig aften. Hvad er der galt med den musik der allerede er skrevet?"

Det er den verdensberømte festmusiker Klaus Wunderhits der står bag initiativet, og jeg tror roligt vi kan regne med at se ham foran sommerens festivaler som en musikkens Moses Hansen.

MySpace - junkfood i webform

Morten Bock — Mon, 16 Oct 2006 23:44:30 +0100

Jeg fik idag lejligheden til at lege lidt med et af de aller hotteste fænomener i øjeblikket: MySpace. Det var en blandet fornøjelse, men alt i alt meget lærerigt.

MySpace har rundet 120.000.000(!!!) brugere og er ekstremt populært blandt både almindelige brugere og musikere/bands. Og hvad er det så der gør myspace så populært? For det første tilbyder de nogle funktioner såsom at man kan uploade sin musik, og så kommer der automatisk en brugbar flash mp3 afspiller frem på profilen. For det andet kan man customize en hel del af elementerne på siden. Og det er måske her den store styrke kommer ind!

CSS hacks Man får nemlig hos MySpace lov til at smide al det CSS man vil ind i sin profil tekst, og kan dermed ændre udseendet på hele siden, og ikke kun i de foruddefinerede områder. Dette har skabt en hel industri omkring at producere blokke af CSS kode der er lige til at sætte ind i profilen. Nu fristes man jo så til at tænke "Har de virkelig været så venlige at bygge det hele op med lækre div tags og id'er der er til at få fat på? Svaret er nej...! Det er et helvede af tabeller i tabeller i tabeller med links i font tags, og font tags i links! Og det bliver da også tydeligt når man begynder at gennemgå disse smarte CSS tricks, at der er tale om ting som:

table table table {background: ffffff}

Det er jo ikke just nogen fantastisk måde at steppe sige igennem 4-5 niveauer af tabeller.

Moralen Ja, moralen her må være at det ikke nødvendigvis er kvalitet der skaber et populært online community. Almindelige brugere er fuldstændig ligeglade med om det er well formed html og CSS de skal copy/paste fra en skin generator. Det vigtigste er interaktiviteten, og det faktum at man får lov til at gøre lige hvad man har lyst til. MySpace er junk. Det er grimt, dårligt og kan i det store hele ikke rigtig noget. Men det er nemt! Præcis som McDonalds.

Tonelizards MySpace side jeg fik lov at lege med

Et udvalg af danske bands der bruger MySpace: Oh No Ono Carpark North Sparklin June VETO Tina Dickow Og mange mange flere

Demokratisk musik er hot

Morten Bock — Thu, 28 Sep 2006 19:31:16 +0100

Det ser ud til at medierne og pladeselskaberne i stigende grad sætter deres lid til forbrugerne når der skal tages beslutninger om hvad der er et hit. Det kan være det skyldes at et af tidens buzzwords er brugerdreven innovation. Idag har jeg i hvert fald oplevet to eksempler hvor jeg som fobruger er blevet spurgt til råds.

Først har vi gulddrengen Claus Riskær's nyeste legetøj tracktesting.net der håndplukker en målgruppe og tester et stykke musik for hitpotentiale. Forbrugeren belønnes med point til jubii's musik butik og at få lov til at høre den nyeste musik før alle andre.

Jeg har også modtaget det nyeste nummer af Gaffa, hvor der fulgte en CD med. Mens man lytter til CD'en kan man så sidde og udfylde det online respons skema. (indsendelsen fejlede, men sådan er det jo). Der er vel heller ingen tvivl om at de data der bliver indsamlet bliver sendt videre til selskaberne der så kan afgøre om numrene er egnede til radiosingler.

Gaffas Responsomenter

Personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til den her form for helgardering fra musikindustrien. Betyder det f.eks. at der fra nu af ikke vil udkomme albums der udfordrer gennemsnitsdanskeren? Vil ingen selskaber tage en chance med at udgive en plade, hvis ikke publikum på forhånd har underskrevet en kontrakt på at de vil købe den? Men på den anden side, så har det jo været sådan i mange år, så det kan være at netop denne type test kan sende nogle flere bands igennem nåleøjet som ellers ikke havde fået chancen. Men måske er det slet ikke nødvendigt med de store selskaber længere for "In 15 minutes everyone will be famous".

Jeg er i Gaffa

Morten Bock — Wed, 30 Aug 2006 20:12:10 +0100

I denne måneds udgave af Gaffa er der et interview med Sparklin June, der for nylig er blevet spillet en del på P3. I en lille infobox står der:

"...En jornalist fra www.musikliv.dk skrev om Sparklin June efter finalekoncerten: 'I en tid hvor rockmusikken blomstrer i både radio og tv, ville det være mere end skødesløst af et pladeselskab ikke at sætte tænderne i denne guldklump.'..."

Det var i festugen i 2003 på Dokken02, og den udsendte fra hedengangne Musikliv.dk var mig. Det kan jeg jo ikke undgå at være lidt stolt af, så her får I lige hele min anmeldelse af den koncert :-)

Udgivet kl. 19:41, d. 11. september 2003 Dokken02 – Århus, 4. sept. 2003

Sparklin June er netop fyldt 1 år. De blev dannet efter Århus festuge 2002, efter de havde optrådt i Univers med et konservatorie projekt ved navn Cowabunga Surfers. I dette års festuge er de fire musikere rykket over i den alternative forening Dokken02’s lokaler, der i år var placeret i nogle gamle DSB værksteder. Det giver en upcoming stemning der vil noget skulle jeg hilse at sige!Under den ultrakorte lydprøve nåede Sparklin June at fremkalde jublende klapsalver fra det sparsomme publikum. Men når man sætter fire så dygtige rockmusikere på scenen samtidig, så kan de næsten ikke andet end lyde godt. Denne vellyd følger med hele vejen igennem, både til koncerter og på demoindspilninger. Der bliver leget med guitarerne i stor stil, og der er også blevet plads til en ægte indisk sitar i nogle af numrene. Numrene er velarrangerede og enkelte steder bliver man ganske enkelte blæst omkuld af de lækre breaks der lagt ind.

Foto: Sparklin June

Før jeg tog på Dokken02 havde jeg egentlig ikke planlagt nogen anmeldelse, men jeg må sige at det er sjældent jeg er så optimistisk omkring et band, som jeg er på vegne af Sparklin June efter at have hørt dem live. Den energi der blev slynget ud fra scenen var nok til at sende stemningen til tops blandt de fremmødte.

I en tid hvor rockmusikken blomstrer i både radio og TV ville det være mere end skødesløst af et pladeselskab ikke at sætte tænderne i denne guldklump. Hvis man skal sammenligne, og det skal man jo, så kunne man tage det bedste fra Carpark North, blande det lidt med en Tim C. guitar og så slutteligt krydre med Kashmirs fornemmelse for trommer. Men så igen, det kan jo ikke rigtig sammenlignes alligevel.

Hvis du synes den ovenstående blanding lyder tiltalende, så tag et kig forbi Sparklin June’s hjemmeside (se link forneden) og check deres numre ud. Herfra får de min varmeste anbefaling.

Af Morten Bock Sørensen

Link: http://www.sparklinjune.com/

De fik mine varmeste anbefalinger dengang, og det får de stadig. Held og lykke med det drenge!

Zune får både audio og video

Morten Bock — Wed, 16 Aug 2006 09:19:07 +0100

På Zune insider blog er det nu afsløret at den nye iPod dræber kommer med både video og audio, og sågar med pre-loadet indhold. I ægte web 2.0 ånd henter de indhold fra MySpace og sender ud med den nye enhed. Der er stadig intet nyt om hvilken form for DRM der kommer på afspilleren, og hvilke formater den understøtter, så det må vi vente lidt endnu med.

Personligt glæder jeg mig til at se den, men jeg frygter at de har været for dygtige til at skabe hype omkring Zune, og at det reelle produkt ikke kan følge med. Samtidig håber jeg at det ikke bliver en iPod rip-off med 2 knapper. Jeg forventer intet mindre end et fuldblods mediecenter-to-go. Ellers beholder jeg da bare min iPod. Der går også lige en lille bøn ud til at den har en batteri levetid der er til at leve med. Og at den understøtter forskellig former for usb sticks eller flash drev!

Smut over og lyt til lidt af det nye musik på Zune insider blog. Det er ikke helt skidt ;-)

DRM eller ej på digital musik?

Morten Bock — Mon, 07 Aug 2006 12:42:33 +0100

Computerworld skriver idag at Frankrig tager kampen op mod musikpirater. Det gør de i dette tilfælde ved at øge strafferammen for pirater der ulovligt downloader ophavsretsligt beskyttet musik. Samtidig påbyder samme lov dog også at udbyderne af digital musik skal arbejde med åbne DRM standarder, således at man selv kan vælge hvilken software/hardware man ønsker at høre sin indkøbte musik på. Hatten af for Frankrig for i det mindste at forsøge at gøre noget ved problemet.

Essensen af DRM problemet Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er dybt imod at man binder et stykke musik sammen med en bestemt enhed, det være sig en bestemt bærbar afspiller, eller et bestemt stykke software og for så vidt også et bestemt medie (CD kopisikring). Problemet er jo netop at du på denne måde ikke køber et stykke musik, men at du allernådigst mod et vederlag får lov at høre denne sang på din iPod...men ikke på din anden mp3 afspiller. Musik bør ikke være begrænset af den slags tåbelige rammer.

Kopisikring vs. sikring af ophavsret Det er klart at der bør gribes ind overfor den måde som musik distrbuesres via p2p netværk idag. Men det skal gøres på den rigtige måde. DRM er ikke den eneste måde at sikre musik på, og man kan godt musikken på en CD uden at gøre den ubrugelig andre steder end i CD afspilleren. Løsningen burde være Fraunhofers Audio Watermarking. Med dette værktøj er det muligt at indsætte et unikt vandmærke i lyden, der ikke er hørbar for det menneskelige øre. Dvs. når du køber et stykke musik, ligemeget om det er på nettet eller i en forretning, så er musikken mærket med en unik nøgle. Dvs. hvis du deler musikken på nettet eller sælger piratkopier af CD'en, så vil CD'en kunne spores tilbage til dig, og så falder der brænde ned. På den anden side kan du bruge musikken lige som du vil, og på alle dine musikafspillere.

Registerloven Problemet her kan selvfølgelig opstå i at der i dette tilfælde vil være nødt til at blive oprettet et register hvori der står hvilken musik du har købt, og det er muligvis et problem ift. lovgivningen. Men hvad så med at du får et valg:

Frihed under ansvar: Vi registrerer hvad du har købt, og du kan bruge det som du vil.
DRM/Kopisikring: Vi registrerer intet, men så kan du kun bruge dettet stykke musik i den CD afspiller / iTunes eller hvor du nu har købt det.

En ting er sikkert, og det er at den nuværende DRM løsning ikke er langtidsholdbar.