Morten Bock

Tina Dickow opfordrer til piratkopiering

Morten Bock — Wed, 06 Dec 2006 22:54:44 +0100

Nu har jeg i mange år været meget glad for Tina Dickows musik og er det fortsat. I sagens natur abonnerer jeg derfor også på hendes nyhedsbrev, og da sidste nye udgave af dette kom blev jeg lidt overrasket. I brevet var simpelthen en opfordring til at hente hendes nyeste special edition CD ulovligt på nettet, vel at mærke hvis man allerede har købt CD'en lovligt. Den præcise ordly følger her:

"Jer, der allerede har In The Red, og som er sure over, at den pludselig er kommet i udvidet model, kan med rigtig go' samvittighed, synes jeg, finde bonus-skiven "ulovligt" og gratis et sted på internettet :-)"

Det er jo i og for sig en direkte opfordring til IT kriminalitet. Jeg er ikke den store jura-ekspert, men der kan måske være en teknikalitet om at det vidst nok er dem der deler musikken der overtræder lovgivningen, og ikke dem der henter den. Men intet desto mindre, så skal der to til at danse tango (fantastisk undersættelse).

Om det er klogt at opfordre sine fans til at overtræde loven, hvad enten det er ved at dele musikken eller at hente den, det ved jeg ikke. Men spørgsmålet er om ikke det kunne være gjort mere elegant? F.eks. ved at lade registrerede brugere på hendes website downloade det ekstra materiale direkte fra kilden? Eller måske tilbyde en "bytter" af en art?.

Nu får hun jo nok ikke fingerene i maskinen hos sit pladeselskab eftersom hun selv udgiver det hele, men mon ikke der er nogle distributører der hellere så lidt flere special editions under juletræet end links til p2p tjenester hvor man kan hente indholdet? Så er der også nogle som NCB der gerne vil opkræve deres afgifter for trykte CD'er...

Lige meget hvad, så skynd jer for fanden at hente eller købe den, for den er sgu fed ;-)

Men næste gang, så kunne det da være interessant at udgive den til fri download på den helt lovlige måde. Måske a'la Creative Commons, så man kunne dele den uden at bryde loven? Og uden DRM tak! :D

Jeg har købt min sidste musik download

Morten Bock — Fri, 03 Nov 2006 22:10:38 +0100

Jeg skal ud og køre langt i morgen, og udsigten til en meget lang køretur fik mig til at tænke "Hey, jeg køber lige noget godt musik på iTunes så jeg har noget at lytte på i bilen". Som tænkt, så gjort, og kort efter havde jeg downloadet Sparklin June's debutalbum. Let og smertefrit gik det.

Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for straks at putte det på playlisten og lytte til mit nye indkøb på mine fantastiske højttalere. Skuffelsen var udpræget. Ikke over musiken, men over den ringe lydkvalitet. Ingen dybde i lyden, ingen fornemmelse af kvalitet i produktionen. Jeg har hørt Sparklin June's demoer, og jeg ved at de godt kan producere og lave musik, så der er vidst ikke tvivl om at der er tale om forbandet komprimering. 128kbps AAC format (selvfølgelig svøbet ind i grim DRM). Jeg troede egentlig ikke der ville være så står forskel på en AAC fil og en tilsvarende MP3(Lame) fil. Men afspillet efter hinanden er der en øredøvende kvalitetsforskel.

Hvem har ødelagt min musik aka WHO DONE WRECKED MA TUNES? Nu sidder jeg så tilbage og mangler nogen at skyde skylden på. Er det iTunes der skider på kvaliteten? Er det pladeselskabet der har sat praktikanten til at komprimere musikken? Har de sendt en mp3 til iTunes, som så er røget endnu en tur gennem filteret med AAC? Hvem det end er, så har jeg en lammer der ligger og venter på vedkommende.

80 kr for et AAC album = 120 kr for at høre en koncert fra nabohuset...

Aldrig mere, nej!

DRM eller ej på digital musik?

Morten Bock — Mon, 07 Aug 2006 12:42:33 +0100

Computerworld skriver idag at Frankrig tager kampen op mod musikpirater. Det gør de i dette tilfælde ved at øge strafferammen for pirater der ulovligt downloader ophavsretsligt beskyttet musik. Samtidig påbyder samme lov dog også at udbyderne af digital musik skal arbejde med åbne DRM standarder, således at man selv kan vælge hvilken software/hardware man ønsker at høre sin indkøbte musik på. Hatten af for Frankrig for i det mindste at forsøge at gøre noget ved problemet.

Essensen af DRM problemet Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er dybt imod at man binder et stykke musik sammen med en bestemt enhed, det være sig en bestemt bærbar afspiller, eller et bestemt stykke software og for så vidt også et bestemt medie (CD kopisikring). Problemet er jo netop at du på denne måde ikke køber et stykke musik, men at du allernådigst mod et vederlag får lov at høre denne sang på din iPod...men ikke på din anden mp3 afspiller. Musik bør ikke være begrænset af den slags tåbelige rammer.

Kopisikring vs. sikring af ophavsret Det er klart at der bør gribes ind overfor den måde som musik distrbuesres via p2p netværk idag. Men det skal gøres på den rigtige måde. DRM er ikke den eneste måde at sikre musik på, og man kan godt musikken på en CD uden at gøre den ubrugelig andre steder end i CD afspilleren. Løsningen burde være Fraunhofers Audio Watermarking. Med dette værktøj er det muligt at indsætte et unikt vandmærke i lyden, der ikke er hørbar for det menneskelige øre. Dvs. når du køber et stykke musik, ligemeget om det er på nettet eller i en forretning, så er musikken mærket med en unik nøgle. Dvs. hvis du deler musikken på nettet eller sælger piratkopier af CD'en, så vil CD'en kunne spores tilbage til dig, og så falder der brænde ned. På den anden side kan du bruge musikken lige som du vil, og på alle dine musikafspillere.

Registerloven Problemet her kan selvfølgelig opstå i at der i dette tilfælde vil være nødt til at blive oprettet et register hvori der står hvilken musik du har købt, og det er muligvis et problem ift. lovgivningen. Men hvad så med at du får et valg:

Frihed under ansvar: Vi registrerer hvad du har købt, og du kan bruge det som du vil.
DRM/Kopisikring: Vi registrerer intet, men så kan du kun bruge dettet stykke musik i den CD afspiller / iTunes eller hvor du nu har købt det.

En ting er sikkert, og det er at den nuværende DRM løsning ikke er langtidsholdbar.