BETA frustrationer

Jeg har i et stykke tid nu siddet og arbejdet med et website der skulle udvikles på en BETA platform. Det er noget af det mest frustrerende jeg har prøvet længe. Daglige problemer med ting der ikke er færdigudviklet eller for den sags skyld slet ikke udviklet giver ikke ligefrem ro i sjælen. Derfor vil jeg som en slags reminder lige lave nogle punkter over ting man skal overveje før man kaster sig ud i at lave et live site i BETA software.

1: Dokumentation Man skal være meget heldig for at der er god dokumentation at hente. Ofte er den tæt på ikke eksisterende, og dem der har alle svarene er travlt optaget med at rette fejl og lave softwaren færdig. Så hvis du ikke har gode forbindelser til kernen, så skal du være forberedt på at der ikke er megen hjælp at hente.

2: There today, gone tomorrow Måske virker det ikke i morgen! Dit projekt kan se ud til at fungere helt fint den ene dag, men når du så opdaterer med den næste version af softwaren, så knækker det hele fordi der er rettet eller ændret i softwaren. Det betyder dobbelt arbejde. Det er i øvrigt tæt knyttet sammen med dokumentations problemet. Hvis ikke der er angivet en klar "best practise" i dokumentationen, så er det svært at forudsige i hvilken retning en funktion vil bevæge sig.

3: Tag intet som en selvfølge Selv om det måske virker som en åbenlys funktion der burde være der, så kan du ikke forvente at den virker. Bare fordi der er et menupunkt der hedder "Do something" så er det ikke sikkert at det rent faktisk gør noget.

4: Ustabilitet Mindre og større bugs kan betyde at dit system opfører sig underligt med jævne mellemrum. Vær forberedt på at bruge masser af tid på at indrapportere fejl og mangler, og vær så igen forberedt på punkt 2 når fejlen bliver rettet.

Beta bølgen Det er også som om der har været en bølge af BETA web applikation gennem den sidste tid. Det klassiske eksempel er selvfølgelig Gmail der nu har været i BETA i gud ved hvor lang tid. Podshow.com er nu blevet til en un-beta men har også været det længe. Uden lige at kunen huske flere eksempler, så har der været en tendens til ansvarsfraskrivelse ved at udvikle et stykke software, og bare lade det hedde BETA så længe man nu ikke havde lyst til at tage ansvar for de dårlige oplevelser folk nu måtte have med systemet.

Hvad er din favorit BETA software? Og hvad er den ældste BETA du kender?

Related posts

Comments

Add comment