Demokratisk musik er hot
Published on 28. September 2006 inDet ser ud til at medierne og pladeselskaberne i stigende grad sætter deres lid til forbrugerne når der skal tages beslutninger om hvad der er et hit. Det kan være det skyldes at et af tidens buzzwords er brugerdreven innovation. Idag har jeg i hvert fald oplevet to eksempler hvor jeg som fobruger er blevet spurgt til råds.
Først har vi gulddrengen Claus Riskær's nyeste legetøj tracktesting.net der håndplukker en målgruppe og tester et stykke musik for hitpotentiale. Forbrugeren belønnes med point til jubii's musik butik og at få lov til at høre den nyeste musik før alle andre.
Jeg har også modtaget det nyeste nummer af Gaffa, hvor der fulgte en CD med. Mens man lytter til CD'en kan man så sidde og udfylde det online respons skema. (indsendelsen fejlede, men sådan er det jo). Der er vel heller ingen tvivl om at de data der bliver indsamlet bliver sendt videre til selskaberne der så kan afgøre om numrene er egnede til radiosingler.
Gaffas Responsomenter
Personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til den her form for helgardering fra musikindustrien. Betyder det f.eks. at der fra nu af ikke vil udkomme albums der udfordrer gennemsnitsdanskeren? Vil ingen selskaber tage en chance med at udgive en plade, hvis ikke publikum på forhånd har underskrevet en kontrakt på at de vil købe den? Men på den anden side, så har det jo været sådan i mange år, så det kan være at netop denne type test kan sende nogle flere bands igennem nåleøjet som ellers ikke havde fået chancen. Men måske er det slet ikke nødvendigt med de store selskaber længere for "In 15 minutes everyone will be famous".
On 28. September 2006 by Per Ploug Hansen
Jeg tror dette er nogen af de krampetrækningen musik industrien vil komme med de kommende år. Panikken over at hitmaskinen er brudt sammen og vi allesamme lige pludselig vil opdage/udforske musik og opbygge en selvstændig identitet i form af vores musiksmag (bla. andet)
Jeg tror dette er en af måder de forsøger at fastholde deres forretningsmetoder med hittet der kan sælges 11 millioner singler af.
Men med fildeling, pandora.com, last.fm osv. er almindelig mennesker (især unge) blevet udsat for et enormt udvalg og fundet ud af at absolut let's dance bare ikke er så fedt mere. Vi vil langt hellere have Absolute Per Ploug Hansen, Absolute Morten Bock og absolute hr. og fru jensen.
Og den eneste måde musik industrien kan gøre noget ved det er at forbedre udvalget. satse på flere små kunstner. ellers vil de blive overhalet af niche selskaber og små bands der bare udgiver deres musik selv direkte på internettet.
Evt tag et kig på "The long tail" af Chris Anderson, fantastisk bog om bl.a. den forandring musik industrien står overfor.
On 11. October 2006 by Hartvig
> Og den eneste måde musik industrien kan gøre noget ved det er at forbedre udvalget. satse på flere små kunstner
Enig! Men problemet er at det er musik industrien ikke meget bedre til end så mange andre. Selvom de har haft held til at gøre det til en sexet branche, så er der ikke nogen forskel på toppen i musikindustrien eller andre kæmpe industrier (olie, biler, software). Det er store virksomheder der er styret af aktionærers interesser (ikke at det nødvendigvis behøver at være skidt).
Musik industrien har gennem en årrække skabt et toptjekket apparat til at producere en storsælgende vare. Problemet er at ligesom diamanten var slebet færdig dukkede en disruptiv teknologi frem (som det evig og altid er sket op igennem historien). Men nøgleordet er vare og ikke kunstner. I dag vil mange have kunstnere og gerne en palette af dem. Det kan ikke strømlines eller sættes på formel. Og når firmaer (mennesker) bliver presset handles der som regel i panik. MusikINDUSTRIEN er mere end presset. Gudskelov.