Tid til Synkron Via

Jeg har i et stykke tid glædet mig til at få fingrene ned i Synkron Via, og nu ser det ud til at jeg bliver inviet i hemmelighederne på mandag. Det jeg glæder mig mest til er at se hvordan hele datastrukturen fungerer, også selvfølgelig ikke mindst hvordan template mekanismen hænger sammen.

Dokumenttyper I Via er man gået over til at adskille sidetræet komplet fra dokument håndteringen. Du træker altså dokumenter fra dokumenttræet ind i dit side træ, og kan dermed arbejde med single source dokumenter der optræder flere steder på websitet. Det smukke ved dokumenttyper er jo så at man kan definere dem helt frit gennem et XML-Schema. Man er altså ikke længere fastlåst i de felter som systemet tilbyder, men kan i stedet definere dine egne der passer præcis til de produkttyper du har brug for. Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne fremgangsmetode var i Umbraco der dog kun arbejder med én træstruktur, hvor man så kan placere forskellige sidetyper i.

Regelstyring Der er ofte store problemer med at implementere en datastruktur i et CMS. F.eks. ser man tit at redaktørerne ikke har styr på hvilke dokumenttyper der skal oprettes hvor, og hvilket moduler der kan fungere i hvilken sammenhæng. Det skulle der nu være mulighed for at få styr på i Via, siger de. Samtidig kan man oprette regler for hvad der skal ske når man opretter et nyt dokument. F.eks. kan du bestemme at når der bliver oprettet et nyt dokument af typen "Nyhed" så bliver den publiceret på de rette sider med det samme. Ret smart.

Channels Forskellige publiceringskanaler. Dvs. genbrug af sidestruktur, men forskellig rendering af indhold alt efter hvilken kanal man tilgår siden på. Lyder smart, men jeg glæder mig til at se hvordan det fungerer i praksis. Betyder det at den samme url bruges til både din browser og din RSS aggregator? Og hvordan opdager den det? Er det Cloaking? Og kan det bruges til SEO formål?

Nå, men jeg glæder mig i hvert fald til at blive klogere på det her system, og håber at jeg kan genbruge nogle af de XSLT features der også findes i Umbraco.

Related posts

Comments

Add comment